Gode tips til træning i sommervarmen

GODE RÅD TIL TRÆNING I SOMMERVARMEN:
1. Drik vand.
Når det er varmt udenfor er det vigtigt at få nok væske. Hvis du samtidig træner i det varme vejr er det endnu vigtigere at holde sig hydreret. Når det er så varmt udenfor som det er nu, så sveder du ekstra meget hvilket er helt naturligt, derfor har kroppen også brug for mere væske end når det er lidt køligere. Dette gælder både ved træning udendørs, men også når du træner indendørs fx. i et fitnesscenter.
2. Start stille ud.
Er din krop ikke vant til varmen, så vil du måske opleve at du ikke er i stand til at yde på samme måde som du plejer. Start derfor stille ud med din træning så kroppen får lov til at vende sig til varmen. Kroppen arbejder hele tiden på at sørge for, at vi hverken koger over eller fryser for meget. Du kan derfor opleve at du har mindre energi til din træning, fordi kroppen arbejder på at holde din temperatur nede.
3. Planlæg din træning.
Træner du udenfor, så kan du med fordel tilpasse din træning så du undgår at træne på de varmeste tidspunkter på dagen (12-15). Hvis du alligevel gerne vil træne midt på dagen, kan du med fordel prøve at tilrettelægge din træning så den foregår i skyggen. Husk derudover at medbringe rigeligt med vand til før, under og efter din træning. Benyt evt. vores Fulton bottle der holder dit vand køligt under hele træningen! https://www.shapeit.dk/collections/nyheder/products/better-bodies-fulton-bottle-hvid?variant=13458998493226 - fås i flere farver
Her til sidst vil vi gerne slå et slag for, at det er helt naturligt at svede. Det kan nærmest ikke undgås når det er så varmt udenfor, som det er nu.
Ved hård fysisk aktivitet, vil man naturligvis svede. Måske sveder du så meget, at det kan ses igennem dine tights, i armhulen eller ned af ryggen. Og det er det intet galt i, tvært imod, det viser bare at du yder en indsats!
Der er intet federe end når man virkelig har givet den gas til en træning, om man sveder lidt eller meget så er det på ingen måde pinligt.
